Velkommen til MarketProfile
Vi er glade for løbende at kunne præsentere nyheder på MarketProfile og du har som kunde oplevet mange små forbedringer igennem det seneste års tid. Vi har i juli lanceret en nyhed, der gør MarketProfile til et endnu stærkere værktøj når det gælder analyse inden for salg og marketing.
Fra juli har alle MarketProfile kunder adgang til mere end 80 forskellige regnskabstal på aktie- og anpartsselskaber – og alle tal kan naturligvis eksporteres til f.eks. Excel. Tallene er også søgbare så du kan segmentere endnu mere målrettet end tidligere og vi håber du som kunde oplever endnu flere muligheder i forhold til tidligere.
De mange regnskabstal har været et ønske fra mange af vores kunder, der har efterspurgt mere information så de kan træffe bedre beslutninger. Med juli opdateringen er MarketProfile den mest komplette informationsdatabase i Danmark og vi er stolte over at levere MarketProfile til en bred vifte af danske virksomheder.
Om ganske kort tid lancerer vi Market Connected – et opdateringsværktøj, der kæder personerne i Dansk erhvervsliv endnu mere sammen end nogensinde før. Du hører selvfølgelig mere fra os jo tættere vi kommer på lanceringsdatoen.
|
|